Den digitale fælleds tilstand – ny rapport fra Creative Commons

Skærmbillede 2014-11-21 kl. 09.12.08

Creative Commons har netop udgivet en rapport som beskriver tilstanden af åbent indhold på Internettet – og det er positiv læsning, for tallene sprænger alle rammer. Således er der nu 882 millioner værker under CC-licens online, og det er derudover glædeligt også at se, at skaberne der bruger CC-licenser i stigende grad hælder imod at bruge de allermest åbne licenser CC-BY og CC-BY-SA, de såkaldte “free culture”-licenser.

Således viser statistikken at hele 58% af værkerne tillader kommerciel udnyttelse, og 76% videre bearbejdning. Det er en kraftig stigning fra 2010 og indikerer hvorledes fri deling som værktøj for kunstnere og indholdsskabere vinder frem med stormskridt. Rapporten viser dog også at det er primært i Nordamerika og Europa at CC-licenserne for alvor har fået fat. Afrika, Mellemøsten, Syd- og Mellemamerika – og til dels Asien – stadigvæk halter lidt efter, hvilket naturligvis også vidner om en helt anden ophavsrettighedsmæssig kontekst. Til gengæld understøtter de mest populære værktøjer som bruges i hele verden i højere og højere grad brugen af CC-licenser. Hele 9 millioner websites bruger CC-licenser, herunder mastodonter som Youtube, Flickr og Wikipedia.

Skærmbillede 2014-11-21 kl. 09.13.00

Sidst, men ikke mindst, er der på uddannelsesfronten er der også spændende perspektiver præsenteret. 14 lande har allerede implementeret lovgivning der sikrer vækst indenfor udviklingen og anvendelsen af åbent licenserede undervisningsmaterialer – og flere er på vej! Bliver spændende at se de kommende års rapporter, hvor vi forudser enormt vækst på dette område.

Du kan se hele rapporten og den medfølgende infografiske præsentation her – og i Creative Commons Danmark har vi været behjælpelige med en dansk oversættelse, hvis du føler trang til at dele i dit netværk.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.