Gratis fremvisning af ‘RIP: A Remix Manifesto’ + efterfølgende paneldiskussion

Biffen Art Cinema og Aarhus Filmfestival On Tour indbyder mandag d. 10. maj til gratis dokumentarfilm og efterfølgende debat i Aalborg med Christian Villum fra Creative Commons Danmark.

Med dokumentarfilmen RiP!: A Remix Manifesto kaster web-aktivist og instruktør Brett Gaylor sig ud i den store kopi-krig, hvor pirater og anti-pirater slås med fildeling, torrents og enorme erstatningskrav som våben.
Filmens hovedperson er Gregg Gillis, om dagen ingeniør i biomedicin, om natten forklædt som den geniale mash-up kunstner Girl Talk, der aldrig har spurgt om lov til at bruge de tusinder af samples, der udgør hans musik. RiP! er i sig selv et mash-up og Gaylor lagde sine egne optagelser ud på nettet, så enhver frit kunne remixe dem – og derefter er disse remixes
integreret i filmen. Det er der kommet et overbevisende kampskrift og en sprudlende energisk film ud af.

Hører du til dem der synes at uautoriseret downloading og sampling af musik fortsat skal være ulovligt eller går du ind for en mere fri kulturdeling, så kom og se RiP!: A Remix Manifesto og deltag i den efterfølgende debat med Christian Villum fra Creative Commons Danmark.

Arrangementet afholdes i Biffen Art Cinema ved Nordkraft i Aalborg mandag d. 10/5 kl. 17.00. Der er gratis entré.

2 thoughts on “Gratis fremvisning af ‘RIP: A Remix Manifesto’ + efterfølgende paneldiskussion”

  1. […] Recordings) will discuss copyright issues in using samples for music production. Read more about it here and here – and hope to see you […]
    +1

Leave a Reply

Your email address will not be published.