Næste omgang Creative Commons Salon – i daglig tale CC Salon – løber af stablen i næste uge, og kan under temaet ‘The Future of Money’ præsentere de to spændende Berlin-baserede kreative entrepreneurer Gabriel Shalom og Jay Cousins, som bl.a. er kendt fra årets Transmediale-festival i Berlin.
Disse suppleres af en række spændende danske talere; nemlig specialist i social enterprise Oliver Maxwell, Martin Pihl fra O-Biz & Open Space Aarhus, formand for Foreningen Af Danske Open Source Leverandører, Martin von Haller Grønbæk, og Christian Villum fra Creative Commons Danmark. Sammen vil de sætte fokus på fremtidens penge, værdier og motivationsfaktorer.
CC Salonen vil iøvrigt denne gang strække sig over to aftener, idet CC Danmark holder vokseværk og nu arrangerer både CC Salon København og CC Salon Århus. Salonerne foregår henholdsvis tirsdag d. 3. maj i hovedstaden og onsdag d. 4. maj i Århus, og i dagene derefter rykker karavanen videre til Stockholm, Oslo og Reykjavik.
Creative Commons Danmark, som står bag foredragsrækken med CC Salon formatet, inviterer denne gang indenfor til en snak om fremtidens penge. Idéen til denne temaramme er baseret på en af de mest spændende sessions på årets Transmediale-festival i Berlin, hvor de derboende kreative entrepreneurer Gabriel Shalom og Jay Cousins præsenterede deres research og arbejde med at afdække de non-monetære værdier og motivationsfaktorer, som vi ser boble frem som alternativ drivkraft bag bl.a. kreative skabelser på Internettet. Kreative skabere er i stigende grad en del af en social økonomi, og det skaber en kreativ økologi, som er meget anderledes end traditionelle økonomiske motivationsfaktorer. Det er dette spændende emne, som CC Salon denne gang vil sætte fokus på.
Blandt spørgsmålene som vil blive stillet i løbet af aftenen er: Hvad tænker nutidens unge om penge og værdi? Hvordan kan vi skabe nye systemer for værdiskabelse og velstand? Hvordan ser fremtiden ud for banker og andre finansielle institutioner i denne nye tid med massiv vækst indenfor såkaldt peer-to-peer informationsudveksling?
Vokseværk i Danmark – og Skandinavien
CC Salonerne i København har det forgangne år været et populært tilløbsstykke, og det har længe været et ønske fra arrangørerne at brede debatten ud i landet. Det sker nu med udvidelse til Jylland med stiftelsen af CC Salon Aarhus, som finder sted dagen efter den Københavnske udgave. Og vokseværket stopper ikke dér, idet også Stockholm, Oslo og Reykjavik nu får deres egne CC Salon-arrangementer, som Creative Commons Danmark nu stifter i samarbejde med kollegaerne i de øvrige lande med hjælp fra den svenske organisation Foreningen For Fri Kultur & Programvara.
Program
CC Salon København – tirsdag d. 3. maj 2011 kl. 19.00 – PH Caféen, Halmtorvet 9A, 1700 København V (phcafeen.dk).
Gabriel Shalom & Jay Cousins, Emergence Collective (Berlin/DE)
Oliver Maxwell, socialenterprise.dk (DK)
Martin von Haller Grønbæk, Foreningen For Danske Open Source Producenter (DK)
CC Salon Aarhus – onsdag d. 4. maj 2011 kl. 19.00 – Raabar, Vester Allé 15, 8000 Århus C (rabaar.dk)
Gabriel Shalom & Jay Cousins, Emergence Collective (Berlin/DE)
Martin Pihl, O-Biz & Open Space Århus (DK)
Christian Villum, Creative Commons Danmark (DK)
Om arrangøren
CC Salon-foredragsaftenerne arrangeres af den danske afdeling af den almennyttige organisation Creative Commons, der er en del af den verdensomspændende organisation af samme navn. Creative Commons har som dedikeret mål at lave det nemmere for mennesker i hele verden at dele kreative værker og bygge ovenpå andres kreativitet i overensstemmelse med ophavsretten. Creative Commons udbyder gratis licenser og andre værktøjer, som man som kreatør kan bruge på sine værker, så andre nemt kan enten dele, remixe eller anvende det kommercielt, ud fra skaberens ønsker.
Denne udgave af CC Salon er sponsoreret af Bender von Haller Dragsted, svenske Foreningen For Fri Kultur og Programvara & Det Nordiske Kulturfond.
CC Salon arrangementerne er åbne for alle og har fri entré.
Mere info
Kontakt Christian Villum, Creative Commons Danmark – [email protected] / tel. (+45) 2087 7153
Se også creativecommons.dk og cloudberry.cc/tour
—
OM TALERNE
Gabriel Shalom (@gabrielshalom) er videomusiker, instruktør og kreativ producer bosat i Berlin. Han er medstifter af KS12, et kreativt studie som skaber originale såkaldte transmedia produktioner. Han bidrager regelmæssigt med indlæg på meningsdannede blogs om fremtidens film og augmenteret virkelighed. Hans signatur-videokunst har form som rytmiske audiovisuelle værker og kompositioner, og han har været artist-in-residence i ZKM i Karlsruhe. Hans cv tæller desuden rollen som gæstetaler om audiovisuelle trends i London, Berlin og Sao Paulo, og han har siden foråret 2009 være adjungeret fakultet ved Berliner Technische Kunsthochschule, hvor han underviser i analoge motion graphics.
Jay Cousins (@jaycousins) betegner sig selv som skaber, taler og samarbejdsfacilitator. Han er af initiativtagerne til Open Design city; et gruppebaseret workshop space i Betahaus i Berlin. Han var fødselshjælper på DMY Maker Lab og var ydermere både fellow og formidler for Palomar5 innovation camp-projektet. Som supplement til hans arbejde med at skabe og forstyrre events og hændelser, har han bl.a. skabt internationale distributions- og produktionsnetværk, og har skabt produkter lige fra tegnebræt til global skala. Han er passioneret omkring at forbinde idéer, tanker, mennesker og projekter.
Oliver Maxwell er international specialist i socialøkonomiske virksomheder (‘social enterprise’), og har 10 års erfaring i at udnytte lokale resourcer og partnerskaber til at skabe innovativt socialt udviklingsarbejde som konsulent for virksomheder, NGO’er, frivillige foreninger og offentlige institutioner
Martin Pihl (@mpih), stifter af O-Biz og i mange år været en aktiv bidragsyder til Linux-distributionen Ubuntu. Martin Pihl stiftede i 2006 siden og hjælpeforummet www.ubuntudanmark.dk, som blev det største danske Ubuntu site, og er også internationalt medlem af Ubuntu, som en ud af kun et par danskere. Martin vil snakke om åbenhed og community-strukturer.
Christian Villum (@villum) er den ene af to Public Leads for Creative Commons i Denmark. Han er iværksætter indenfor media, digital kunst, netter, åben culture og teknologi – og deler hans tid udover en bred række samtidige projekter. Christian vil i forbindelse med denne første salon i Århus give en generel introduktion til Creative Commons og snakke om CC’s grundlæggende links til salonens tema.
Martin von Haller Grønbæk (@vonhaller) er formand for Foreningen af Danske Open Source Leverandører, og vil holde oplæg omkring motivationsfaktorer for softwareprogrammering under open source platformen. Grønbæk er partner og advokat i Bender von Haller Dragsted, og fungerer i lighed med Christian Villum i rollen som Public Lead for CC Danmark.
One thought on “Næste Creative Commons Salon; Om fremtidens penge – og med både dansk og skandinavisk vokseværk”