The Future is Open: Inspirerende årsrapport fra Creative Commons

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 13.24.05Creative Commons’ internationale hovedorganisation, der som bekendt har til huse i USA, har netop udgivet en årsrapport som bryder med vanlige konventionelle formater og istedet præsenterer ikke blot status for Creative Commons som globalt netværk, men en status på hele “åbenhedsbevægelsen” – og det tilmed i et indbydende grafisk hypertekst format. Rapporten har fået titlen “The Future is Open” og er stærkt anbefalet læsning til enhver der er nysgerrig over de nye åbenhedsstrømninger.

Rapporten er delt op i en række sektioner, der dels viser eksempler på CC-licensernes udbredelse, men også filosoferer over Creative Commons’ rolle i de mere grundlæggende forandringer omkring viden som Internettet har bragt med sig. Dette sættes i forhold til de overordnede visioner for Creative Commons, som bla. omfatter ønsket om at åben adgang bliver det automatiske valg for alle som udbyder information – fremfor at viden, som idag, automatisk er lukket medmindre man aktivt vælger en åben licens.

Man kan derudover læse om:

  • Hvorfor den nye 4.0 udgave af CC licenserne kom til verden via global crowdsourcing
  • Den imponerende community-skabelse som CC afdelingerne verden over er med til at drive fremad
  • CC’s arbejde omkring lovgivning på åbenhedsområdet og globale ophavsrettighedsreformer
  • Hvordan softwareudviklere bruger CC licenser til at gøre deling på Internettet nemmere
  • Alle de fantastiske ting som folk i hele verden bruger CC-licenser til

Årsrapporten kan frit downloades her: http://teamopen.cc/thefuture/

Leave a Reply

Your email address will not be published.