State of the Commons 2016-rapporten ligger klar

Én gang om året udgiver Creative Commons rapporten ‘State of the Commons’, der tager pulsen på den globale delebevægelse og anvendelsen af Creative Commons licenserne på digitalt indhold: Fotos, tekst, film, musik og meget andet. 

Således også I år, hvor State of the Commons 2016, der dækker aktiviteter hele det forgangne år, netop er udkommet. Den viser, at 2016 uden sammenligning var det mest aktive i licensværktøjernes historie, og at nye mennesker, organisationer og virksomheder verden over tager CC-licenserne til sig i et tempo, som aldrig er set højere. Blandt de mest bemærkelsværdige fakta denne gang kan det således nævnes at det totale antal værker under CC-licens har passeret 1,2 milliarder, og ydermere at 65% af disse værker falder i open culture-kategorien, hvilket betyder de er licenseret under de to mest åbne licenser og dermed tillader både fri bearbejdning og kommerciel anvendelse.

Læs flere højdepunkter i denne blog post fra Creative Commons HQ og dyk ned i rapporten her: State of the Commons 2016. Hvis man vil læse flere perspektiveringer på rapporten, så er der rigtigt gode artikler hos eksempelvis OpenSource.com og TechDirt.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.