Denne uge markeredes en historisk milepæl, da Europeana – Europas digitale bibliotek – frigav 20 millioner metadata om kulturværker til såkaldt ‘public domain’ (fuldstændig fri afbenyttelse) ved hjælp af CC0 licensen, som frasiger et værk (eller data) alle frasigelige rettigheder i hvert enkelt land. Dette er den største éngangsmarkering af kulturdata med CC0 i Creative Commons’ levetid.
Metadataene består af beskrivende information om en enorm mængde digitaliserede kultur- og kunstværker. Ifølge Europeanas Terms Of Use, vil “alle disse metadata (tekst information om digitaliseret kulturarv) på sitet være tilgængelige uden nogen restriktioner for genanvendelse.”
Sådanne data kan være enormt betydningsfulde for kulturinstitutioner, forskere og kulturskabere. Ved at fjerne alle ophavsrettigheder fra dataene hjælper Europeana med at promovere innovation og økonomisk vækst.
De skriver i pressemeddelelsen (fri oversættelse, red.):
“Vigtigst af alt, så repræsenterer dette et værdifuld bidrag til den Europæiske Kommissions agenda om at stimulere vækst igennem digital innovation. Åbne online data er en kerneresource som kan igangsætte entreprenører og skabe muligheder for de millioner af europæere som arbejder i Europas kultur- og kreative sektorer. Denne sektor repræsenterer 3,3% af EU’s bruttonationalproduct og er over 150 millioner Euro værd i eksport.”
Neelie Kroes, Vicepræsident for Europa Kommissionen, bifaldte annonceringen og kommenterede:
“Åbne data er et fantastisk slagkraftigt koncept, og Europeana er så stort et kulturelt aktiv, at kun gode resultater kan komme fra at kombinere de to. Folk snakker ofte om at fjerne den digitale afgrund (digital divide, red.) og om at åbne kulturen op for nye målgrupper, men meget få kan bryste sig af at bidrage så meget til denne proces som Europeana, da de skiftede til brugen af Creative Commons licenser.”
Creative Commons’ stab i Holland og Luxembourg – via partner organisationerne Institute for Information Law (iViR), Kennisland og Bibliotéque Nationale de Luxembourg – bidrog med eksperthjælp til Europeana igennem denne proces. Europeana har været pionerer indenfor området med at udforske måder at dele den europæiske kulturskat. De var endvidere den første organisation som tog Creative Commons CC0 (Public Domain markering) til sig og bidrager fortsat til at skabe en levende, bæredygtig og sund kulturfælled i Europa.
Læs denne nyhed på engelsk på CC’s internationale site – og mere om Europeana på deres eget site.