Creative Commons fylder 10 år – og fejres på alle kontinenter, også i Danmark #CC10

Creative Commons Danmark og Platform4 præsenterer torsdag d. 13. december en speciel filmaften som en del af den globale fejring af Creative Commons 10-års fødselsdag. En fødselsdags som fejres på alle kontinenter, selv Antarktis!
Kom og vær med til den danske fejring, der byder på et aftenprogram med CC-licenserede film, fødselsdagskage, merchandise give-away og dj-sæt fra CC-musiker Tone og CC-pladeselskabet Uhrlaut Records.

Creative Commons’ amerikanske hovedafdeling blev grundlagt i uge 50 for præcis 10 år siden af juraprofessoren Lawrence Lessig. Siden har organisationen og dens gratis værktøjer spredt sig til hele verden, og der er nu tilmed lokale afdelinger i mere end 80 lande verden over – også i Danmark, naturligvis – hvor ildsjæle, advokater, undervisere og IT-entreprenører arbejder intenst for at gøre det lettere at skabe og dele verdens kreativitet. Dette jubilæum – eller rettere fødselsdags – skal nu fejres.

Platform4 er et non-profit co-working space i Aalborg, hvor en flok entusiaster fra husets film-community gennem længere tid har vist film under åben licens (herunder CC-licens) to gange om måneden til et stigende publikum – under navnet KinoPlatform. Derfor falder det naturligt at Platform4 nu lægger lokaler til den officielle danske fejring af Creative Commons’ 10-års fødselsdag torsdag d. 13. december 2012 – i form af en filmaften med både kortfilm og den prisbelønnede dokumentar RIP! The Remix Manifesto. Foruden filmprogrammet serveres der også en kæmpe CC-fødselsdagskage, og CC HQ i San Francisco har sendt en ordentlig kasse fødselsdags-merchandise over Atlanten, som vil blive delt ud til de førstkommende gæster (efter først til mølle princippet).
Sidst, men ikke mindst, vil der være dj-toner fra CC-musiker Tone, som var den første kunstner i verden til at bruge CC-licens på en udgivelse i samarbejde med et såkaldt indsamlingsforbund (KODA), og pladeselskabet der udgiver hendes musik (og en række andre CC-kunstneres), Uhrlaut Records.

PROGRAM:

19.00 – Introduction fra KinoPlatform crewet – og et par korte film tutorials som forklarer hvad Creative Commons er.

19.15 – Kortfilmsprogram (alle licenseret under CC-licens)

Documentar:
“Words and Thoughts in RGB” (2005-2012) (6 minutter)
https://vimeo.com/832162

Animation:
“Elephants Dream” (11 minutter)
http://orange.blender.org/download

Documentar:
“Aisha’s Song” (9 minutter)
https://www.youtube.com/watch?v=vbXqom_k25s

Animation:
“Tears of Steel” (2012) (12 minutter)
http://mango.blender.org/about/

20.00 – Fødselsdagskage til alle! + kort oplæg af Christian Villum fra Creative Commons Danmark

20.15 – RIP! A Remix Manifesto” (2009) af Brett Gaylor – http://ripremix.com/

Se trailer:

22.00-23.00 – DJ’s Tone & Uhrlaut Records på hjulene af stål
Tone og Uhrlaut Records, som er dedikerede brugere af Creative Commons licenserne til udgivelse af elektronisk musik i hele verden, vil kaste skabe et lækkert lydtæppe af afslappede beats i Platform4’s café.
Læs mere på www.tonefromdenmark.dk og www.uhrlaut.com (gratis musik downloads!)

Mere information om CC10 – Creative Commons 10-års fødselsdag
Se den korte fødselsdagsvideo fra CC’s CEO, Cathy Casserly, og læs mere om Creative Commons 10-års fødselsdag på henholdsvis wikien, denne officielle blog post og det dedikerede CC10 fødselsdagssite; her kan du bl.a. se den lange liste af lande verden over på 6 kontinenter, som fejrer begivenheden. Man kan også følge hashtagget #CC10 på Twitter.
Billeder fra alle begivenhederne vil endvidere blive lagt online i dette album på Flickr.

Sidst, men ikke mindst, så lancerer Creative Commons samtidig med festlighederne den årlige donationskampagne, hvor vi håber at også du vil være med til at støtte Creative Commons’ arbejde i hele verden. Giv et bidrag her eller klik på ikonen:

Support CC

Om KinoPlatform
KinoPlatform er en mulighed for at nyde filmens magi ved Platform4 filmaftener to gange om måneden – og arrangeres af et frivilligt community af filmentusiaster. Hver anden torsdag kl. 20.00 vises åbent licenserede (herunder CC-licenserede) film inden et bredt spektrum af genrer: Animation, dokumentar, kortfilm, drame, musicals med mere. Ved KinoPlatform har du ikke blot muligheden for at nyde filmene og møde nye mennesker, men også diskutere og debatere de viste film. Husets café har altid åbent – så tag din kæreste, ven, farmer og hund i hånden (og poten) og kom og vær med. Der er altid gratis adgang.

Læs mere om arrangementet på Platform4’s hjemmeside.

Foto af Simon Andersen / BrknRib, anvendt med tilladelse.
Fødselsdagsgrafik af Creative Commons, CC-BY

One thought on “Creative Commons fylder 10 år – og fejres på alle kontinenter, også i Danmark #CC10”

Leave a Reply

Your email address will not be published.