Bemærk venligst at Creative Commons ikke yder juridisk bistand, så selvom denne FAQ er udarbejdet til at formidle og forklare brugen af vores licenser, er den ikke en udtømmende diskussion og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Den dækker måske ikke vigtige emner som påvirker dig, og afhængig af din situation, kan du med fordel konsultere en advokat.
Alternativt kan du kontakte os med dit spørgsmål – måske har vi også et netværk, der kan hjælpe dig videre. Ellers prøv også den engelske version af FAQ og andre grundlæggende oplysninger (engelsk) .
1. Spørgsmål for personer som overvejer at anvende en Creative Commons licens på deres værker
1.1. Hvordan bruger jeg en Creative Commons licens på mit værk?
Til værker, som er online, bør du vælge den Creative Commons som bedst passer til dine behov. Når du har valgt licensen, og hvis du anvender den på et værk, som er online, så følg instrukserne for at føje html-koden til dit værk. Koden vil automatisk generere en “Some Rights Reserved”-knap, og en meddelelse om at værket er under en Creative Commons licens, eller en “No Rights Reserved”-knap, hvis du ønsker at tilegne dit værk til public domain. Knappen er designet, så den viser folk, der kommer i kontakt med dit værk, at det er tilgængeliggjort under den valgte Creative Commons-licens. Html-koden indeholder også de metadata, der gør at dit værk kan findes gennem søgemaskiner, der kan søge efter Creative Commons-indhold.
1.2. Kan jeg bruge en Creative Commons-licens til offline-værker (værker, som ikke befinder sig på internettet)?
Ja. For offline-værker skal du udpege den Creative Commons licens, du vælger at anvende på dit værk, og så tilføje enten (a): “Dette værk er udgivet under en Creative Commons [indsæt beskrivelse] licens. Besøg [indsæt webadresse] hvis du vil se en kopi af licensen, eller send et brev til Creative Commons, 543 Howard Street, 5th Floor, San Francisco, California, 94105, USA”, eller (b) indsæt de valgte licensknapper med den samme besked og link. Den eneste forskel mellem at anvende en Creative Commons licens på et værk, der er offline, og et værk der er online, er at offlineværker ikke indeholder metadata og derfor, som konsekvens, ikke kan findes gennem Creative Commons-søgemaskiner.
1.3. Hvordan virker en Creative Commons licens?
En Creative Commons licens er baseret på ophavsret. Det vil sige at licenserne kan bruges på alle værker som er beskyttet af ophavsretten. Den slags værker, som beskyttes af ophavsretten er: bøger, websites, blogs, fotografier, film, videoer, sange og andre AV- optagelser, for eksempel. Softwareprogrammer er også beskyttet af ophavsretten, men, som det forklares nedenfor, anbefaler vi ikke at du anvender en Creative Commons licens til softwarekode.
Creative Commons licenser giver dig mulighed for at bestemme hvordan andre må udøve dine rettigheder under ophavsretten – såsom andres ret til at kopiere dit værk, lave bearbejdede værker eller omarbejdelser, at distribuere dit værk og/eller tjene penge på dit værk. De giver dig ikke mulighed for at indskrænke noget som ellers er tilladt gennem undtagelser eller begrænsninger af ophavsretten – som f.eks. adgangen til privatkopiering og adgangen til at citere – ej heller giver de dig mulighed for at kontrollere noget, som ikke er beskyttet af ophavsretten, såsom fakta og idéer.
Creative Commons licenser knytter sig til værket og giver enhver, som kommer i kontakt med værket, lov til at bruge det i henhold med licensen. Det betyder, at hvis Bob har en kopi af dit Creative Commons-licenserede værk, kan Bob give en kopi til Carol, og Carol vil så have lov til at bruge værket i henhold til Creative Commons-licensen. I dette tilfælde har du så en separat licensaftale med henholdsvis Bob og Carol.
Creative Commons licenser udtrykkes i tre forskellige formater: The Commons Deed (menneske-læsbar kode), den Juridiske Tekst (advokat-læsbar kode); og metadata (maskin-læsbar kode). Du behøver ikke at underskrive noget for at få en Creative Commons licens – bare vælg din licens på vores ‘Publish’ side.
En vigtig sidste ting er at Creative Commons licenser alle er ikke-eksklusive. Det vil sige at du kan tillade offentligheden at bruge dit værk under en Creative Commons licens, og derefter indgå en separat og ikke-eksklusiv licens med andre, for eksempel mod betaling.
1.4. Hvilke ting bør jeg overveje før jeg bruger en Creative Commons licens på mit værk?
På denne side kan du læse nogle retningslinier for hvad du bør tænke over inden du bruger en Creative Commons licens.
1.5. Hvilken Creative Commons licens bør jeg vælge?
Du bør vælge den Creative Commons licens som passer til dine behov. Licensen er en besked til andre om hvad de må gøre med dit værk, så du bør vælge en licens, der stemmer overens med hvad du helst vil have, andre skal gøre med dine værker. Du kan se en oversigt over Creative Commons licenser her.
Du kan finde mere information om hvordan andre har valgt at bruge vores licenser på tekst, lyd, billeder, video og undervisningsmaterialer.
Du kan også deltage i vores email diskussionslister og / eller gennemse arkiverne for at undersøge om andre kan svare på dine spørgsmål, eller allerede har behandlet dem.
Endelig kan en advokat rådgive dig om hvilken licens, der bedst passer dine behov. Creative Commons Danmark kan eventuelt hjælpe dig til at finde en advokat med passende kvalifikationer.
1.6. Hvad hvis jeg fortryder?
Creative Commons licenser er ikke-tilbagekaldelige. Det betyder at du ikke kan stoppe nogen, som har modtaget dit værk under en Creative Commons licens, i at bruge den i henhold til den pågældende licens. Du kan til enhver tid standse distributionen af dit værk under en Creative Commons licens, men det vil ikke trække kopier, som allerede eksisterer under Creative Commons licens, tilbage; det være sig 1:1 kopier, kopier som indgår i et samleværk og / eller omarbejdelser af dit værk. Så når du vælger en Creative Commons licens bør du grundigt overveje om det passer dig at andre kan bruge dit værk i overensstemmelse med licensensvilkårene, selv hvis du på et senere tidspunkt vælger at standse distributionen af dit værk.
1.7. Skal jeg underskrive eller registrere mig nogle steder for at opnå en Creative Commons licens?
Nej. Creative Commons licenser er udarbejdet så de kan bruges på dit værk og er bindende for dem, som bruger dit værk, når de er gjort bekendt med og har accepteret Creative Commons-knappen “Some Rights Reserved” (eller “No Rights Reserved”, hvis værket er tilegnet public domain) og meddelelsen om at værket er udgivet under Creative Commons licens.
Vi holder ikke styr på eller registrerer hvilke kreative værker, der er udgivet under Creative Commons licens. Vi stiller licenserne, koden og værktøjerne til rådighed, så du kan bruge dem, eller lade være, som du har lyst til.
1.8. Hvad er Commons Deed? Hvad er den den Juridiske Tekst? Hvad bruges html/metadata til?
Creative Commons licenser udtrykkes i tre forskellige formater: Commons Deed, (menneske-læsbar kode), den Juridiske Tekst (advokat-læsbar kode); og metadata (maskin-læsbar kode).
Commons Deed er en opsummering af nøglevilkårene for den valgte licens (den Juridiske Tekst) – kort sagt, hvad andre må og ikke må gøre med dit værk. Se det som en slags brugervenlig formidling af den underliggende Juridiske Tekst. Selve dokumentet har ingen juridisk værdi og dets indhold indgår ikke i selve licensen.
Den Juridiske Tekst er selve licensen; et dokument som er skrevet for at kunne håndhæves ved en domstol.
Metadata beskriver de nøgleelementer, et bestemt stykke indhold er underlagt, så det kan findes gennem særlige søgemaskiner.
1.9. Jeg spiller i et band; kan jeg bruge Creative Commons licenser samtidig med at jeg indkasserer royalties for offentlig fremførelse der er omfattet af tvagnslicens?
Ja, så længe du vælger en “Ikke-Kommerciel” licenstype (for eksempel Navngivelse/Ikke-kommerciel, Navngivelse/Ikke-kommerciel/Del på samme vilkår (ShareAlike), Eller Navngivelse-Ikke-kommerciel-Ingen bearbejdelse), fordi du under disse licenstyper forbeholder dig retten til at indkassere royalties under tvangslicenser for kommercielt brug af dit arbejde. Hvorvidt du rent praktisk kan indkassere disse royalties, afhænger af landet, du bor i (se også svaret på næste spørgsmål).
Under de Creative Commons licenser, der tillader andre at bruge dine værker kommercielt, (dvs. Navngivelse, Navngivelse/ Del på samme vilkår (ShareAlike), Navngivelse/Ingen bearbejdelse) opgiver licenstageren retten til at modtage disse royalties.
1.10. Jeg er medlem af et forvaltningsselskab; kan jeg bruge Creative Commons licenser?
Du bør tjekke med dit forvaltningsselskab. For øjeblikket får mange af forvaltningsselskaber i Australien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Luxemburg, Spanien, Taiwan og Holland overdraget en del af rettighederne, eller er via aftale eneberettigede til at forvalte rettighederne, som ikke desto mindre har samme praktiske virkning, til nuværende og fremtidige værker fra dig (så de reelt bliver ejerne af disse rettigheder) og forvalter dem for dig. Så hvis du er medlem af et forvaltningsselskab inden for et af disse retsområder, er det sandsynligt at du ikke har ret til selv at licensere dit værk under en Creative Commons licens, fordi de relevante rettigheder ikke indehaves af dig, men af forvaltningsselskabet.
Creative Commons forsøger sammen med forvaltningsselskaberne inden for disse lande at finde en løsning, der tillader skabende og udøvende kunstnere at nyde de fordele, som begge systemer byder på.
Hvis du støder på vanskeligheder ved at bruge Creative Commons licenser på grund af medlemskabet af et forvaltningsselskab i dit land, og dette ikke optræder på listen ovenfor, så henvend dig til dit lands Creative Commons-team, eller skriv en email til [email protected]. Hvis du ønsker at diskutere forskellige måder at håndtere situationen i dit retsområde, kontakt venligst dit lokale Creative Commons projekt-team.
Hvis du allerede er medlem af et af disse forvaltningsselskaber, skal du være velkommen til at opfordre forvaltningsselskabet til at give dig mulighed for at bruge Creative Commons licenser.
1.11. Kan jeg stadig tjene penge på et værk, som jeg gør tilgængelig under en Creative Commons licens?
Absolut. For det første: Fordi vores licenser er ikke-eksklusive, er du ikke bundet til kun at gøre dit værk tilgængeligt på én måde under en Creative Commons licens. Du kan sideløbende benytte andre profitskabende licenser i forbindelse med dit arbejde. Et af vores hovedmål er at opmuntre folk til at eksperimentere med nye måder at promovere og markedsføre deres værker.
For det andet er den ikke-kommercielle licensmulighed et nyskabende værktøj, der er udformet så folk kan sprede deres værker så meget, som muligt, mens de samtidig beholder kontrollen over den kommercielle side af deres ophavsret. Det er vigtigt at understrege en ting, som ofte misforstås: Den “ikke-kommercielle brug” gælder kun for andre, som bruger dit værk – ikke for dig, licenshaveren. Så hvis du vælger at licensere dit værk under en Creative Commons licens, som indeholder “ikke-kommerciel” betingelsen, så gælder den ikke-kommercielle betingelse for brugeren. Men du, skaberen af værket og/eller licensgiveren, kan til enhver tid beslutte at benytte værket kommercielt. Folk, som ønsker at benytte dit værk med “et kommercielt sigte eller med henblik på at oppebære vederlag” skal have din separate tilladelse først.
En vigtig ting at lægge mærke til er, at i visse lande betragtes fildeling eller andre former for deling af værker som kommerciel brug, selvom der ikke udveksles penge. Fordi vi mener, at fildeling brugt korrekt er et effektivt middel til distribution og undervisning, har alle Creative Commons licenser en særlig undtagelse for fildeling. Deling af værker online er ikke kommerciel brug under vores licens, forudsat det ikke gøres for økonomisk vinding.
1.12. Behøver jeg at registrere min ophavsret?
I de fleste retsområder er registrering ikke nødvendig. I Danmark er det ikke muligt at registrere ophavsrettigheder. For ophavsmænd i USA kan registrering opnås og kan være en fordel, hvis du skal håndhæve din copyright i en retssag.
1.13. Skal jeg registrere min ophavsret for at kunne bruge en Creative Commons licens?
Nej. Creative Commons licenser gælder for værker beskyttet af ophavsret. Som en generel regel gælder beskyttelsen automatisk for værker, som opfylder betingelserne for et værk i ophavsretlig forstand. Som udgangspunkt gælder beskyttelsen af værker, så snart de har en håndfast form, for eksempel det øjeblik du sætter pennen til papiret, penslen til lærredet, gemmer dokumentet på din computer eller tager et billede.
1.14. Behøver jeg at tilføje et copyright-mærke for at mit værk er beskyttet?
Nej, du behøver ikke copyright-mærkning for at sikre din ophavsret. Men det kan være praktisk at tilføje en copyright-mærke, fordi det tydeligt signalerer til folk, at du mener at have ophavsret til værket, samt hvem man skal kontakte.
1.15. Påvirker Creative Commons licenser de lovbestemte indskrænkninger i ophavsretten?
Nej. Alle nationale love tillader en vis brug af ophavsretsbeskyttet materiale uden særlig tilladelse. Brugen omfatter for eksempel citater, nyhedsformidling og parodi, men lovgivningen varierer fra land til land. Indskrænkningerne er ikke afhængige af licensen og påvirkes heller ikke af den. For at gøre det klart indeholder alle vores licenser denne tekst: “Licensen har ikke til formål på nogen måde at begrænse retten til eksemplarfremstilling til privat brug, citatretten eller andre indskrænkninger i rettighedshaverens eksklusive rettigheder i henhold til ophavsretsloven eller i henhold til anden gældende ret.” På denne måde påvirker vores licenser altså ikke brugerens ret til at benytte materiale eller gøre det tilgængeligt i overensstemmelse med de lovbestemte indskrænkninger i ophavsretten uanset retsområdet.
1.16. Kan jeg bruge en Creative Commons licens til software?
Creative Commons licenser er ikke beregnet til software. De bør ikke benyttes til software. Vi opfordrer dig stærkt til at benytte en af de glimrende softwarelicenser, som er tilgængelige i dag. Du bør overveje licenserne som Free Software Foundation eller Open Source Initiative stiller til rådighed, hvis du skal licensere software eller softwaredokumentation. I modsætning til vores licenser, som ikke specifikt nævner kildekode eller objektkode, er disse licenser beregnede til at blive brugt på software.
Creative Commons har ”pakket” nogle Free Software /open source licenser med deres Commons Deed og metadata. Hvis du ønsker at benytte disse licenser samtidig med at du udnytter fordelen ved Creative Commons’ menneske-læsbare kode og Creative Commons tilpassede søgemaskineteknologi (link?) kan du finde mere information her.
1.17. Bør jeg bruge Creative Commons licenser til software dokumentation?
Helt klart. Creative Commons licenser fungerer godt til tekstmateriale.
1.18. Hvad sker der, hvis en rettighedshavers værk er beskyttet af to forskellige Creative Commons licenser?
Som bruger kan du benytte værket under begge licenser. Som tommelfingerregel har offentligheden et valg, hvis et værk udbydes under to forskellige licenser. Hvis en fotograf for eksempel har samme værk registreret under en licens med “ikke-kommercielle” vilkår og en anden licens med “Ingen bearbejdelse”, så gælder de ikke sammen. Hvis en rettighedshaver ønsker dem begge, bør hun vælge en enkelt licens, som indeholder begge vilkår.
1.19. Kan Creative Commons licenser håndhæves i retten?
Creative Commons’ Juridiske Tekst er udfærdiget med det formål at den kan håndhæves i retten. Men rent praktisk kan vi jo ikke tage hensyn til alle verdens forskellige ophavsretslovgivninger eller alle situationer, som brugere kan havne i. Læg dog venligst mærke til at vores licenser indeholder klausuler, som betyder at hvis et bestemt vilkår ikke kan håndhæves et bestemt sted, så bortfalder dette – og kun dette – vilkår fra licensen, mens resten beholdes intakt.
1.21. Vil Creative Commons hjælpe mig med at håndhæve min licens?
Desværre har Creative Commons ikke tilladelse til at give juridisk rådgivning eller retslige tjenester der kan hjælpe dig med at håndhæve din licens. Vi har ikke ressourcer til at give hjælp i forhold til din specifikke situation, og det er heller ikke formålet at yde en sådan service. Vi er ikke et advokatfirma. Vi er nærmere en slags juridisk selvhjælps-trykkeri som tilbyder omkostningsfri formularer og dokumentation, som du så kan bruge, som du ønsker det.
1.22. Hvad sker der hvis nogen misbruger mit Creative Commons-licenserede værk?
En Creative Commons licens ophæves automatisk, hvis nogen bruger dit værk i strid med licensvilkårene. Det betyder, at, hvis en person bruger dit værk under en Creative Common licens og han/hun for eksempel ikke navngiver værket på den måde du har udspecificeret, da har personen ikke længere ret til at forsætte anvendelsen af dit værk. Dette gælder kun i relation til personen der bryder licensen og således ikke for andre personer der anvender dit værk under en Creative Common licens og overholder vilkårene.
Du har flere forskellige håndhævelsesmuligheder. Du kan kontakte personen og anmode ham/hende om at rette op på situationen og/eller du kan konsultere en advokat som kan agere på dine vegne.
1.23. Hvad kan jeg gøre hvis jeg ikke bryder mig om måden hvorpå en person bruger mit værk i et bearbejdet værk eller inkluderer det i et samleværk?
Hvis du ikke bryder dig om den måde hvorpå en person anvender dit værk i et bearbejdet værk eller inkluderer det i et samleværk, under en Creative Commons licens, kan du anmode om at få dit navn fjernet fra det bearbejdede værk eller samleværket.
Desuden giver ophavsretlige love i de fleste lande i verden (med den betydningsfulde undtagelse af USA) ophavsmanden “ideelle rettigheder” som giver dig beskyttelse hvis et samleværk fremstiller dit værk på en nedsættende måde. Ideelle rettigheder giver en ophavsmand ret til at forbyde nedsættende fremstilling af deres værk; med nedsættende fremstilling forstås forvrængning eller skamfering af værket og anden behandling som er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Alle Creative Commons licenser (med undtagelse af Canada) efterlader de ideelle rettigheder uberørt. Det betyder at en ophavsmand kan skride ind overfor et bearbejdet værk der krænker den ideelle ret som beskytter mod nedværdigende behandling. Det siger sig selv at ikke alle bearbejdede værker, som ophavsmanden ikke bryder sig om, vil blive anset som ”nedsættende”.
1.24. Jeg er musiker, medlem af KODA og overvejer at bruge Creative Commons licens. Hvordan gør jeg?
I Danmark er der lavet en formel aftale mellem Creative Commons og KODA (komponisternes indsamlingsfirma) om, at man som KODA-medlem frit kan vælge at bruge Creative Commons-licens og frigive sine non-kommercielle rettigheder, mens man bibeholder sine kommercielle rettigheder, som KODA fortsat vil indsamle på éns vegne. Med andre ord kan man lade brugere dele sin musik lovligt og gratis, så længe de ikke tjener penge på det – mens man stadigvæk tjener penge på kommerciel anvendelse, såsom for eksempel radio airplay og udnyttelse i reklame, film og tv.
Rent praktisk skal man informere KODA om, hvilke værker man ønsker at licensere under Creative Commons. Dette kan man læse mere om på KODA’s hjemmeside.
På nuværende tidspunkter er det kun de non-kommercielle Creative Commons licenser man som KODA-medlem må bruge.
2. Spørgsmål for personer som overvejer at bruge et værk, som er licenseret under en Creative Commons licens
2.1. Kan Creative Commons give mig tilladelse til at bruge et værk?
Det er ikke op til os at give tilladelsen. Creative Commons stiller kun licenser og værktøjer til rådighed så ophavsmænd og licensgivere kan licensere deres værk på en mere fleksibel måde. Ved at anvende en Creative Commons licens på et værk, har ophavsmanden eller licensgiveren besluttet klart at signalere til offentligheden, såsom dig, at du gerne må bruge værket uden først at spørge om lov – så længe du bruger det i overensstemmelse med licensvilkårene.
2.2. Bestemmer Creative Commons hvilket indhold der frigives under Licensen?
Creative Commons, som organisation, kontrollerer ikke hvordan licensen anvendes og tjekker ikke om en Creative Commons licens anvendes korrekt på et givent værk. Creative Commons godkender eller bekræfter ikke nogen anvendelse af licensen.
Creative Commons leverer i stedet en licens som et værktøj der kan vælges eller fravælges af medlemmerne af det kreative fællesskab. Creative Commons bestemmer ikke om anvendelsen af licensen er passende for din situation eller dit specifikke værk.
2.3. Hvad er vilkårene i en Creative Commons licens?
Nøglevilkårene i Creative Commons licenser er: Navngivelse, Ikke-kommerciel, ikke-bearbejdet og del på samme vilkår (ShareAlike). Disse licenselementer er defineret som følger:
Navngivelse = Du skal navngive ophavsmanden og/eller licensgiveren på den måde, de kræver.
Ikke-kommerciel = Du må ikke anvende værket på en måde, der har et kommercielt sigte eller med henblik på at oppebære vederlag.
Ingen bearbejdelse = Du må kun lave 1:1 kopier af værket, du må ikke tilpasse eller ændre det.
Del på samme vilkår (ShareAlike) = du må kun lave bearbejdede værker hvis du licenserer dem under de samme Creative Commons licensvilkår.
Et overblik over vores licenser og links til Commons Deed and den Juridiske Tekst findes på denne side. På denne side kan du se vilkårene for samlinglicenserne
2.4. “Ikke-kommerciel” betyder altså at værket ikke kan bruges i kommerciel sammenhæng?
Ikke helt. Den “Ikke-kommercielle” licens mulighed betyder at du ikke får rettighederne til kommerciel udnyttelse via Creative Commons licensen. Du kan altid kontakte licensgiveren for at høre om de vil give en særskilt licens til at udnytte værket kommercielt.
2.5. Hvad betyder Creative Commons knappen “Some Rights Reserved”? Hvordan fungerer en Creative Commons licens?
En Creative Commons licens er et signal til dig om at du kan bruge værket uden at først at skulle finde den individuelle ophavsmand eller licensgiver for at få lov. Dette forudsætter dog at du bruger værket i overensstemmelse med Creative Commons licensens vilkår. Commons Deed beskriver nøglebegreberne, der bestemmer din brug af værket.
2.6. Hvad sker der hvis jeg ønsker at bruge værket på en anden måde?
Hvis du ønsker at benytte et Creative Commons licenseret værk på en anden måde end foreskrevet i vilkårene i Creative Commons licensen skal du kontakte ophavsmanden og/eller licensgiveren og bede om deres tilladelse. Hvis du bruger et Creative Commons licenseret værk i modstrid med vilkårene i Creative Commons licensen, bliver dine rettigheder til at bruge værket ophævet og du kan blive sagsøgt for krænkelse af ophavsretten.
2.7. Så det er gratis for mig at bruge Creative Commons licenserede værker så længe jeg overholder licensvilkårene?
Som hovedregel ja -Creative Commons licenser er royaltyfrie. I de tilfælde hvor værket kun er omfattet af en licens til Ikke-Kommerciel brug, beholder ophavsmanden/licensgiveren rettighederne til at opkræve vederlag for kommerciel brug blandt andet vederlag der opkræves af de ophavsretlige forvaltningsselskaber, så du skal måske stadig betale et forvaltningsselskab for en sådan brug af et Creative Commons licenseret værk. Dog er dette indirekte betaling, ikke betaling til licensgiveren.
2.8. Hvordan bruger jeg et Creative Commons licenseret værk?
Hvis du støder på et værk hvor det fremgår at det stilles til rådighed under en Creative Commons licens, har du lov til at bruge det i overensstemmelse med licensvilkårene. Du bør forvisse dig om at omfanget af licensen dækker dine behov for den ønskede brug. Der er flere forskellige versioner af Creative Commons licenserne, så du bør læse licensvilkårene omhyggeligt for at sikre dig at den kan opfylde dine behov. Alle Creative Commons licenser kræver at du navngiver ophavsmanden, licensgiveren og/eller enhver anden som er specificeret af ophavsmanden/licensgiveren. For at bruge et Creative Commons licenseret værk korrekt skal du sørger for rigtig navngivelse. Dette forklares i nedenstående svar.
Læs Commons Deed hvis du vil forstå nøglevilkårene i licensen, og/eller gennemgå denne side der har links til alle Commons Deed og grundlæggende forklaringer af alle vores licenser.
2.9. Giver brugen af et Creative Commons licenseret værk mig alle de rettigheder, jeg behøver?
Du bør være opmærksom på at alle licenser indeholder en ansvarsfraskrivelse, så der ikke nogen sikkerhed for at licensgiveren har alle de nødvendige rettigheder til at tillade genbrug af det licenserede værk. Ansvarsfraskrivelsen betyder at licensgiveren ikke garanterer noget vedrørende værket, herunder at han/hun har copyright til det, eller at han/hun har sikret sig tilladelse til brug af tredjemands indhold som hans/hendes værk måske bygger på eller inkorporerer.
Dette er typisk for såkaldte “open-source” licenser, hvor værker bliver gjort bredt og frit tilgængelige for genbrug uden beregning. Den originale version 1.0 af Creative Commons licenser indeholdt en garanti, men vi konkluderede at, ligesom “open-source” licenser bliver garantier og indeståelser bedst bestemt særskilt ved private forhandlinger, så den enkelte licensgiver og licenstager, kan bestemme den rette fordeling af risiko og gevinst for deres specifikke situation. En mulighed er således at bruge private aftaler til at opnå garanti og indeståelse fra licensgiveren, selvom det er sandsynligt at licensgiveren vil tage penge for det.
Som et resultat af denne ansvarsfraskrivelse bør du, før du bruger et Creative Commons licenseret værk, sikre dig at personen har alle de nødvendige rettigheder til at gøre værket tilgængeligt under en Creative Commons licens. Du skal vide at du kan blive stillet til ansvar for krænkelse af ophavsretten på baggrund af din brug af værket, hvis du tager fejl.
Du bør finde ud af hvilke rettigheder der skal indhentes tilladelser til, og hvilken brug af værket der er omfattet af lovbestemte indskrænkninger i ophavsretten. Det kan være at licensgiveren tror at en bestemt brug er omfattet af en lovbestemt indskrænkning i ophavsretten, men alt efter omstændighederne kan det viser sig at denne indskrænkning i ophavsretten ikke gælder for licensgiveren (eller dig). Du bør søge oplysninger om de mange rettigheder der kan være forbundet med et værk, fordi kreative værker ofte inkluderer elementer såsom underliggende historier og figurer, lydoptagelser og sangtekster. Hvis værket indeholder genkendeligt tredjeparts indhold kan det være tilrådeligt at få en særskilt bekræftelse på at værket er godkendt til genbrug under en Creative Commons licens.
Konklusionen er, at du altid bør gøre brug af din sunde fornuft og dømmekraft og du måske bør søge juridisk rådgivning.
2.10. Hvordan krediterer jeg rettighedshaveren af et Creative Commons licenseret værk?
Hvis du anvender et værk der er omfattet af en af vores kerne-licenser (Navngivelse, Navngivelse / Del på samme vilkår, Navngivelse/ Ikke-kommerciel, Navngivelse / Ikke-samleværk, Navngivelse / Ikke-kommerciel / Ikke-samleværk) (sidstnævnte er det samme som Music Sharing licensen)) eller under vore Developing Nations licenser, er den rigtige måde at akkreditere din brug af værket, når du anvender det ordret: (1) at holde enhver copyright-mærkning på værket intakt; (2) kreditér ophavsmanden, licensgiveren og/eller tredjemand (for eksempel en wiki eller dagbog) på den måde de specificerer; (3) titlen på Værket og (4) Værkets URL (webadresse), hvis det er angivet af ophavsmanden og/eller licensgiveren.
Du skal også angive webadressen til den Creative Commons licens, der anvendes på værket, sammen med hver kopi af værket du gør tilgængelig.
Hvis du laver en bearbejdelse af et værk som er licenseret under en af vores kernelicenser eller under vores Developing Nations licens, skal du, udover det førnævnte, gøre klart at dit værk er et bearbejdet værk, for eksempel “Dette er en finsk oversættelse af [det originale værk] af [forfatter]” eller “Filmmanus baseret på [det originale værk] af [forfatter]”.
Hvis du sampler et værk der er omfattet af en af vores Sampling licenser, bør du kreditere de bearbejdede værker, du frembringer ved at bruge disse samplinger, ved at sige noget på linie med: “Remix af [det originale værk] af [forfatter]” eller “Indeholder en del af [det originale værk] af [forfatter] i collage”.
2.11. Hvad er et bearbejdet værk?
Et bearbejdet værk er et værk som er baseret på et andet værk, men ikke er en fuldstændig kopi. Hvad dette præcist betyder, er et emne som behandles i mange juridiske artikler og er meget omdiskuteret. Generelt er en oversættelse fra et sprog til et andet eller en filmatisering af en bog eksempler på bearbejdede værker. Under Creative Commons kerne licenser bliver det at synkronisere musik i samspil med et bevægeligt billede opfattet som et bearbejdet værk.
Efter amerikansk ret bliver det opfattet som et bearbejdet værk at ændre format på et værk, eksempelvis fra print til digital form, selvom værket ikke er ændret på anden vis. (I dansk ret er der i en sådan situation blot tale om eksemplarfremstilling). Creative Commons licensens tillader brugeren at udnytte rettighederne under licensen i alle eksisterende og fremtidige formater og medier. Det betyder at under en Creative Commons ”Navngivelse / Ikke-kommerciel / Ingen bearbejdelse” -licens kan du for eksempel kopiere værket fra et digitalt medie til et medie på print i overensstemmelse med licensvilkårene.
2.12. Hvis jeg benytter et Creative Commons værk sammen med andre værker, skal jeg så ligeledes licensere alt det andet under Creative Commons licensen?
Med undtagelse af de licenser der indeholder
”Del på samme vilkår (ShareAlike)” elementer, kræver Creative Commons licenser ikke at alt andet også licenseres. Vi har med vilje udformet Creative Commons licenserne så det ikke bevirker at alle andre værker de kombineres med, automatisk bliver Creative Commons licenserede. Hvis du kombinerer et hvilket som helst værk med et værk som er Creative Commons licenseret med en “Del på samme vilkår (ShareAlike)” licensbestemmelse, så bliver du nødt til at licensere det resulterende værk under samme licens som det originale værk, fordi det er den måde hvorpå “Del på samme vilkår (ShareAlike)” licenselementerne opererer.
Hvis du inkluderer et Creative Commons licenseret værk i et samleværk (det vil sige en samling af værker i deres eksakte, originale format, uden tilpasning), så behøver du kun forsætte med at anvende Creative Commons licensen på det værk (selvom værket var licenseret under en Creative Commons ”Del på samme vilkår (ShareAlike)” licens). Du behøver ikke at anvende det på hele samlingen.
2.13. Kan jeg kombinere to forskellige Creative Commons licenserede værker? Og kan jeg kombinere et Creative Commons licenseret værk med et ikke-CC licenseret værk?
Som hovedregel, ja. Du kan godt kombinere et Creative commons licenseret værk med et andet Creative commons licenseret værk eller et andet værk.
Den helt store hindring er Creative Commons licenser som indeholder Del på samme vilkår (ShareAlike) licenselementer (det vil sige: Navngivelse/ Del på samme vilkår (Attribution- ShareAlike), Navngivelse / Ikke-kommerciel /Del på samme vilkår (attribution-NonCommercial-ShareAlike). Disse licenser kræver at bearbejdede værker (f.eks. resultatet af to kombinerede værker) licenseres under de samme licensvilkår. Man kan altså for eksempel ikke kombinere en Navngivelse / Del på samme vilkår (Attribution ShareAlike) licens med en Navngivelse / Ikke-kommerciel / Del på samme vilkår licens. Hvis du kombinerer et værk under Del på samme vilkår (ShareAlike) licensvilkår med et andet værk, skal du sikre dig at du ønsker og kan licensere resultatet under samme licensvilkår som det originale værk.
2.14. Jeg har brugt en del af et Creative Commons licenseret værk, hvilken Creative Common licens kan jeg viderelicensere mit værk under?
Nedenstående grafiske fremstilling skulle give hjælp til at finde ud af hvilken Creative Commons licens du kan anvende til at genlicensere et værk. Nogle af vores licenser fungerer i praksis bare ikke sammen.
Nedenstående grafiske fremstillings sorte felter indikerer, hvilke licenser der uden komplikationer kan bruges til at viderelicensere et værk der er licenseret under licensen som er anført i begyndelsen af hver række. For at se hvilken licens, der kan bruges til et værk der inkorporerer værker under forskellige licenser, skal du kigge på de kolonner, der er udfyldt i alle de relevante rækker. Hvis du for eksempel anvender et værk, der hører under en Navngivelse/Ingen bearbejdelse licens (Attribution-NoDerivatives) kan du måske viderelicensere det under enten en Navngivelse / Ingen bearbejdelse licens (attribution-NoDerivatives) eller en Navngivelse / Ikke-kommerciel / Ingen bearbejdelse -licens (Attribution-NonCommercial- NoDerivatives).
|
by |
by-nc |
by-nc-nd |
by-nc-sa |
by-nd |
by-sa |
nc-sampling+ |
publicdomain |
sampling |
sampling+ |
|
|
by |
||||||||||
|
by-nc |
||||||||||
|
by-nc-nd |
||||||||||
|
by-nc-sa |
||||||||||
|
by-nd |
||||||||||
|
by-sa |
||||||||||
|
nc-sampling+ |
||||||||||
|
publicdomain |
||||||||||
|
sampling |
||||||||||
|
sampling+ |
Ovenstående grafiske fremstilling viser kun hvilke licenser der i praksis er inkompatible. Det er ikke en substitut for at du søger juridisk rådgivning og det kan heller ikke anses som et juridisk råd i sig selv. Som forklaret ovenfor er Creative Commons ikke i stand til at give dig juridisk rådgivning. Du bliver nødt til selvstændigt at vurdere hvilken Creative Commons licens der passer til dine krav og dine forpligtelser overfor licensgivere i rækken før dig.
3. Tekniske spørgsmål
3.1. Jeg vil gerne give brugerne af min hjemmeside mulighed for at vælge Creative Commons licensering. Hvordan gør jeg det?
Du kan integrere Creative Commons licens–vælgeren direkte på din hjemmeside. Det kan være nyttigt hvis du har et program eller en hjemmeside der tillader folk at bidrage med indhold og du ønsker at give dem mulighed for at bruge Creative Commons licenser på deres værker. Her er en trin-for-trin-guide til at integrere licens–vælgeren direkte på en hjemmeside. Vi har også en webtjeneste-API der kan bruges til ethvert program.
3.2. Hvorfor har Creative Commons valgt at bruge RDF formatet til metadata?
Creative Commons prøvede at finde den bedste måde at udtrykke hensigten bag licenserne i maskine-læsbar form. Vi synes at vores system tilbyder det bedste fra alle verdener: RDF, XML, og tekst-baserede værktøjer kan let behandle vores metadata filer fordi vi stiller dem til rådighed i et struktureret format. Men ligesom XML værktøjer gør det lettere at behandle informationer end de tekst-baserede værktøjer, gør RDF det endnu lettere – så vi opfordrer alle vores udviklere til at bruge RDF, hvor det er muligt. Vi arbejder også med community´et så vi kan tilbyde eksempler på Creative Commons kode på mange forskellige sprog, der viser hvor let det er at bruge RDF informationerne. Vi er også åbne overfor at stille RDF-konverteringsværktøjer til rådighed. Hvis du har et sådant værktøj, eller du gerne vil have et, så send venlig information om det til vores metadata liste.
3.3. Hvordan kan jeg anvende Creative Commons metadata i mit program?
Du kan anvende det på forskellige måder. Et male-, skrive- eller tegneprogram kan gøre brugerne opmærksomme på deres rettigheder givet af filens licensgiver. Fildelingssoftware kunne fremhæve filer med Creative Commons licenser og opfordre brugere til at downloade disse. Faktisk ser vi peer-to-peer fildelingssoftware som en fremragende distributionsmekanisme for Creative Commons værker, især store musik-, billed- og videofiler som ophavsmanden måske ikke har den nødvendige båndbredde eller værktøjer til at distribuere. Søgesystemer kunne give brugerne mulighed for kun at søge efter filer der tillader særlige anvendelser (såsom at søge efter billeder af katte du kan anvende i din ikke-kommercielle collage). Der er mange måde at drage fordel af denne information og vi håber at udviklerne vil overraske os ved at finde på andre!
3.4. Jeg foretrækker at bruge et PNG billede istedet for et GIF billede eller omvendt. Hvad skal jeg gøre?
Vi udbyder licensknapper i begge formater. Du kan for eksempel ændre somerights20.gif til somrights20.png eller omvendt.
3.5. Spørgsmål om anvendelse af Creative Commons’ logo
Hvor kan jeg få en version af Creative Commons logoet i høj opløsning?
Du kan få en høj opløsning versioner af Creative Commons logoerne og licensknapperne her. Creative Commons giver kun tilladelse til anvendelse af vores logoer, navn og licensknapper i overensstemmelse med vores regler.
3.6. Jeg vil gerne trykke nogle t-shirt og klistermærker med Creative Commons logoer. Hvordan gør jeg det?
Vi er glade for at du er så begejstret for Creative Commons og vil sprede budskabet. Vi tillader kun brug af vort logo, navn og licensknapper i overensstemmelse med vores regler, dvs sige at du skal henvise til webadressen på en Creative Commons licens og/eller på anden vis beskrive den Creative Commons licens der bruges på et værk.
Du kan støtte Creative Commons og købe t-shirts via vores butik. Vi vil gerne sende klistermærker og andet materiale hvis du har brug for det, hvis du sender en mail til: [email protected]. Derudover kan du downloade film om Creative Commons her.
3.7. Jeg vil gerne bruge Creative Commons logoet på min hjemmeside eller i mit værk, kan jeg det?
Du er velkommen til at inkorporere Creative Commons logoet på din hjemmeside eller i dit værk, så længe dette sker i overensstemmelse med vores regler. Vi tillader kun brug af Creative Commons corporate logo (Dvs. navnet Creative Commons og “CC” indeni en cirkel) til at linke til vores hjemmeside og vores “Some Rights Reserved” og “No Rights Reserved” licensknapper (dvs.: Navngivelse licensknappen, Ikke-kommerciel licensknappen osv.), og logoet må kun bruges når der linkes tilbage til de pågældende licenser.
3.8. Kan jeg ændre i Creative Commons logoet så det ser bedre ud på min side eller værk?
Vær venlig ikke at ændre vores logo så det tager sig bedre ud på jeres hjemmeside eller værk. Vores “Some Rights Reserved” og “No Rights Reserved” knapper skal anvendes på samme vis fordi de er varemærker og et kerne element i licenssystemet. Du kan også bruge de sort/hvid licenselementknapper til at signalere at dit værk eller hjemmeside er licenseret under den pågældende Creative Commons licens. Dette er endvidere forklaret på vores regelside.
4. Om Creative Commons
4.1. Er Creative Commons imod ophavsret?
Slet ikke. Vores licenser hjælper dig til bevare din ophavsret og håndtere din ophavsret på en mere fleksibel og åben måde. Faktisk afhænger vores licenser af ophavsret for at kunne håndhæves. Begrundelsen for immaterialretlig beskyttelse (I det mindste i amerikansk ret) er “videnskabens og kunstens fremme og fremskridt”. Vi ønsker også at fremme videnskab og kunst, og tror på at dette bedst opnås ved at hjælpe ophavsmanden og licensgivere med at finjustere udøvelse af deres rettigheder så det stemmer overens med deres præferencer.
4.2. Er Creative Commons ved at opbygge en database over licenserede værker?
Absolut ikke. Vi tror på Nettet, ikke på en informationsbank der kontrolleres af en enkelt organisation. Vi opbygger værktøjer så det semantiske net kan identificere og inddele licenserede værker på en distribueret, decentraliseret måde. Vi er ikke sat i verden for at indsamle indhold eller i færd med at opbygge databaser over indhold.
For nu at give dig en idé om hvilke typer af anvendelse vores licenser og metadata kan bruges til har vi lavet nogle eksempler på vores hjemmeside for tekst, lyd, billeder, video og undervisningsmaterialer. Det er ikke en udtømmende liste over alt hvad Creative Commons licenser kan bruges til, og det er heller ikke begyndelsen på en database. Det er illustrationer af nogle værker i forskellige medier, der indtil nu er blevet Creative Commons licenseret.
4.3. Vil værker der bruger Creative Commons licenser være i “public domain”?
Nej, fordi licensgiveren ikke afgiver alle rettigheder til sit værk. Creative Commons licenserne er kun ophavsretslicenser der sætter dig i stand til at kontrollere hvordan folk anvender dit værk.
Hvis du ønsker at dit værk skal være i public domain – der hvor kreativt materiale er uden for ophavsretten – kan du bruge vores Public Domain Dedication. Ved at dedikere dit værk til det public domain, frafalder du alle ophavsretlige interesser du ellers ville have i værket. En sådan afståelse kan være ugyldig uden for USA. Det gælder eksempelvis delvis de ideelle rettigheder i dansk ret.
4.4. Hvad er Creative Commons?
Strukturelt består Creative Commons af Creative Commons Corporation, (beliggende i Massachusetts, USA), en amerikanske velgørenhedsorganisation og Creative Commons International, en Britisk non-profit organisation, med begrænset hæftelse. Derudover er der en række frivillige projektgrupper i de lande hvor Creative Commons licenserne er oversat, der arbejder på at fremme ideen om Creative Commons. Creative Commons International og de frivillige projektgrupper er uafhængige og separate enheder selvom de begge arbejder for at fremme anvendelsen af Creative Commons licenser og værktøjer.
Idéen bag Creative Commons er at nogle mennesker ikke nødvendigvis ønsker at udøve alle de intellektuelle rettigheder som loven giver dem. Vi mener der er behov for en nem og pålidelig måde hvorpå man kan fortælle verden at “Nogle rettigheder forbeholdes” (“Some rights reserved”) eller måske endda “ingen rettigheder forbeholdes” (“No rights reserved”). Mange mennesker har for længst indset at total ophavsret ikke hjælper dem til at få udbredt værket som de ønsker. Mange igangsættere og kunstnere foretrækker nye og innovative forretningsmodeller i stedet for fuldblods ophavsret, for på den måde at sikre sig en fortjeneste på deres kreative investeringer. Andre finder det tilfredsstillende at medvirke til og deltage i en intellektuel ”commons ”/ ”fælled” (tilvejebringelse af goder der står til rådighed for alle). Uanset hvilke grunde, folk har, står det klart at mange internetbrugere ønsker at dele deres værker – og at have mulighed for at genbruge, modificere og distribuere deres værk – med andre, på generøse betingelser. Creative Commons ønsker at hjælpe folk med at udtrykke dette ønske om at dele ved at tilbyde verden en række licenser på vores hjemmeside, og det helt gratis.
4.5. Hvem startede Creative Commons?
IT- og immaterialretseksperterne James Boyle, Michael Carroll og Lawrence Lessig, MIT computer videnskabs professor Hal Abelson, advokat, dokumentarfilmskaber og IT-rets ekspert Eric Saltzman samt public domain web-forlæggeren Eric Eldred stiftede Creative Commons i 2001. Kollegaer og studerende på Berkman Center for Internet & Society at Harvard Law School hjalp under opstarten og de første år af projektets eksistens. Creative Commons fik husly host og modtog gavmild støtte fra Stanford Law School og fra Center for Internet & Society.
4.6. Hvilket problem agter Creative Commons at løse?
Med fremkomsten af den digitale revolution og Internettet er det blevet muligt at distribuere værker i forskellige formater i høj, ofte professionel kvalitet . Det er muligt at samarbejde på tværs af tids- og rumlige grænser, og skabe nye bearbejdede værker og samleværker på globalt niveau, på decentral vis og med forholdsvis lave omkostninger.
Dette giver mulighed for helt enestående stimulation af kreativitet og vidensproduktion. I takt med at flere og flere mennesker er forbundet med hinanden og kan kommunikere bliver det lettere at få det præcis dét indhold, man behøver eller ønsker, og at løse opgaver og problemer gennem det samarbejde, denne forbundethed muliggør. Den teknologiske og mediemæssige konvergens skaber også nye muligheder for at lave bearbejdelser af eksisterende værker, f.eks. remixes og mashups.
En anden vigtigt ting er at globaliseringen ikke kun sker på virksomhedsniveau. Virkningerne ses også på videnskabsområdet, uddannelsesområdet og andre dele af samfundet hvor nye modeller for frugtbart samarbejde er blomstret op. Det fri leksikon “Wikipedia” og Free- og Open Source software grupperne er eksempler på disse sociologiske og økonomiske fænomener. Mange bidragsyderes i forbindelse med projekter indenfor disse områder er ikke motiveret af et ønske om (direkte) økonomisk vinding, men derimod et ønske om at lære, blive anerkendt og hjælpe andre.
Bagsiden af medaljen for den spændende nye udvikling og muligheder er at den nye teknologi også bliver brugt til massive overtrædelser af ophavsretten og at mange brugere, især unge mennesker, anser det for normalt at være respektløs overfor de lovmæssige og rimelige krav, ophavsmænd og producenter har for at modtage betaling for de værker der skabes. på den anden side har de store rettighedshavere reageret med en 4-sidet strategi: (a) ved at forsøge at forhindre udviklingen af teknologi, der kan benyttes til krænkende brug. (b) ved at udvikle værktøjer der gør det muligt at administrere deres rettigheder med hidtil ukendt og utænkelig præcision: Digital Rights Management (DRM) og teknologisk beskyttelsesforanstaltninger imod ulovlig kopiering. (c) ved, med succes, at påvirke politikere til at støtte disse teknologiske beskyttelsesforanstaltninger gennem lovgivningen, og (d) ved at igangsætte enorme offentlige kampagner der skal lære unge at holde sig fra ophavsretsbeskyttet materiale ellers…
Denne strategi er forståelig. Vi er bange for at slutresultatet vil blive at mulighederne for at digital teknologi bruges til at fremme kreativitet undertrykkes, og at samarbejde og problemløsning som beskrevet ovenfor ligeledes undertrykkes. Hvis ophavsmænd og licensgivere ikke kun skal forhandle komplicerede retsregler, men også besværlige tekniske barriere, er der nok mange der enten vil se bort fra reglerne eller slet ikke skabe nyt.
Vores alternativ er at give ophavsmænd og licensgivere en nem måde at signalere hvilke friheder, de ønsker skal være knyttet til deres værk. Det gør det lettere at dele eller bygge videre på kreative værker. Det giver ophavsmanden eller licensgiveren mulighed for at forbeholde sig nogle rettigheder mens andre afgives. Det er vores mål i en nøddeskal. Ophavsret giver ophavsmænd visse rettigheder. Vi ønsker at gøre det lettere for ophavsmænd at udøve disse rettigheder på en måde som andre kan forstå.
4.7. Koster det noget at bruge Creative Commons licenserne og værktøjerne?
Nej, det er gratis.
4.8. Hvem finansierer Creative Commons?
Creative Commons blev oprettet med en gavmild donation fra “the Center for the Public Domain” og modtager fortsat støtte fra John D. og Catherine T. MacArthur Fundation, the Hewlett Fundation og the Omidyar Network. Vi fortsætter med at søge donationer fra andre kilder inkluderende fonde, individer og statsstøtte. Hvis du ønsker at støtte Creative Commons er du velkommen til at gøre dette på vores “støtteside”.
4.9. Hvem tjener eller repræsenterer Creative Commons?
Creative Commons tjener ophavsmænd og brugere af kreative værker og den offentlige interesse der drager nytte af større samarbejde ved brug af kreativt materiale. Vi hjælper folk, der ønsker at licensere deres værker under generøse former, folk som ønsker at bruge disse værker kreativt, og folk der har gavn af denne symbiose. Vi håber at undervisere, studerende, forskere, skribenter, fotografer, filmskabere, musikere, grafiske designere, såvel som lyttere, læsere og seere kan få gavn af vores værktøjer.
4.10. Hvor ligger Creative Commons hovedsæde?
Creative Commons Corporation er baseret i Massachusetts. Organisationen trækker på arbejdet fra geografisk spredte medarbejdere og frivillige. Vores hovedkontorer er i San Francisco, USA og London, England.
4.11. Huser eller ejer Creative Commons noget indhold?
Vores mission er at hjælpe dig med at licensere dine værker, give dig værktøjer til nemt at publicere dine værker og pege på CC-licenseret indhold. Vi tilbyder også måder hvorpå brugere let kan finde licenserede værker og nemt kan forstå licensvilkårene. Dog hoster vi indhold på ccMixter hjemmesiden.
4.12. Er Creative Commons involveret i digital rights management (DRM)?
Nej, vi beskæftiger os med at udtrykke rettigheder digitalt, ikke at kontrollere dem. Vores værktøjer gør det let at sige hvilke rettigheder en ophavsmand forbeholder sig. Men vi tilvejebringer ikke værktøjer til håndhævelse af ophavsmandens rettigheder. Det gør Digital Rights Management (DRM). Udover at udtrykke rettigheder digitalt, stiller et DRM system teknologi til rådighed til håndhævelse disse til rådighed.
Hvorfor bruger vi ikke teknologi til at håndhæve rettighederne? Der er for mange grunde til at beskrive det her. Måske forklares det bedst ved at teknologi ikke kan beskytte friheder såsom “fair use”. Sagt på en anden måde: “fair use” kan ikke kodes. Men vigtigere er det, at vi tror på at teknologisk håndhævelse bebyrder spontant kreativt genbrug af kreative værker. Vi ønsker at opmuntre en sådan brug og vi er, som mange andre, bekymrede for at den kreative økologi vil blive undertrykt ved udbredt brug af teknologien til at ”håndtere” rettigheder.
Der er ingen tvivl om at ophavsrettigheder bør respekteres. Men vi foretrækker de bliver respekteret på den gammeldags måde – ved at mennesker handler i respekt for de friheder og begrænsninger som er bestemt af ophavsmanden og håndhævet ved hjælp af retten.
4.13. Hvad sker der hvis en person prøver at beskytte CC-licenserede værker med DRM (digital rights management) værktøjer?
Hvis en person bruger DRM værktøjer til at begrænse en rettighed, der er sikret gennem licensen, krænker denne person licensen. Alle vores licenser forbyder licenstagere fra at “sprede Værket til almenheden, vise Værket offentligt, fremføre Værket offentligt herunder overføre Værket trådbunden eller trådløs til almenheden under anvendelse af nogen form for tekniske foranstaltninger, som begrænser adgangen til eller brugen af Værket på en måde, som er i strid med vilkårene i Licensen.”
4.14
Jeg er vild med Creative Commons arbejde. Hvad kan jeg gøre?
Vi vil være yderst taknemmelige for din hjælp. Du er meget velkommen til at støtte Creative Commons ved at give et bidrag på vores Support-side. Som tak for bidraget vil du modtage forskellige ting alt efter bidragets størrelse. Bidrags- og forsendelses adresser håndteres af Paypal.
Du kan også give os direkte feedback på: [email protected]. Alternativt kan du deltage på vores e-mail diskussionsliste.
5. Creative Commons rettighedserklæring
5.1. Du har friheden til:
* at fremstille eksemplarer af værket, sprede eksemplarer af værket til offentligheden, vise værket offentligt og fremføre værket offentligt
* at frembringe bearbejdede værker
* at benytte værket kommerciel
Under følgende vilkår og betingelser:
5.2. Navngivelse.
Du skal navngive værket på den af den originære rettighedshaver eller licensgiver anførte måde.
5.3. Ikke-kommerciel.Du må ikke anvende dette værk til kommercielle formål.
5.4 Ingen Bearbejdede Værker.
Du må ikke ændre, omdanne eller videreforarbejde dette værk.
5.5. Del på samme vilkår (ShareAlike).
Hvis du ændrer, omdanner eller videreforarbejder et licenseret værk er det alene tilladt at sprede eksemplarer af det nye værk under en tilsvarende licens.
5.6.
* Ved enhver anvendelse af værker eller tilgængeliggørelse af værker til offentligheden skal du tydeliggøre licensvilkårene for dette værk over for andre.
* Enhver af disse betingelser kan fraviges såfremt der opnås tilladelse fra rettighedshaveren.
Din berettigede brug efter lovgivningen og øvrige rettigheder berøres på ingen måde heraf.
Dette er et læsbart sammendrag af den Juridiske Tekst (den fulde licens).
5.7. Ansvarsfraskrivelse
Commons Deed er ikke en licens. Den er blot en let anvendelig guide til at forstå af den Juridiske Tekst (den fulde licens) – den er en menneske-læsbar formidling af dens vigtigste begreber. Betragt den som den brugervenlige grænseflade til den underliggende Juridiske Tekst. Denne Deed har i sig selv ingen juridisk virkning og dens indhold fremgår ikke af den faktiske licens.
Creative Commons er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.
Spredning eller fremvisning af eller linking til denne Creative Commons Deed skaber ikke et advokat-klientforhold.
6. Creative Commons licenser
6.1.
I det følgende beskrives hver af de seks overordnede licenser, som du kan anvende, når du vælger at tilgængeliggøre dit værk under en Creative Commons licens. Licenserne er anført nedenfor med den mest restriktive type først. Listen afsluttes med den mindst restriktive licens. Det er også vigtigt at bemærke, at der er et sæt grundlæggende rettigheder, som alle seks licenser indeholder. Vi har desuden udarbejdet en liste over forhold man bør overveje, før man vælger en licens.
6.2. Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Denne licens er den mest restriktive af de seks overordnede licenser. Den tillader alene spredning af værket til offentligheden.
Denne licens kaldes også “gratis reklame”-licensen, idet den tillader andre at downloade dine værker og dele dem med andre, så længe de krediterer dig og linker tilbage til dig. De kan dog ikke på nogen måde ændre værkerne eller anvende dem kommercielt.
6.3. Navngivelse – Ikke-kommerciel – Del på samme vilkår (ShareAlike) (by-nc-sa).
Denne licens tillader, at andre bearbejder, herunder ændrer og tilpasser, dit værk med et ikke-kommercielt sigte på betingelse af, at de krediterer dig og licenserer det nye værk på tilsvarende vilkår.
Andre kan downloade og sprede dit værk til offentligheden ligesom ved by-nc-nd licensen, men de må også oversætte, ændre og forfatte nye værker baseret på dit værk. Alle nye værker baseret på dit værk skal licenseres under en tilsvarende licens, hvorfor enhver bearbejdelse også vil forblive ikke-kommerciel.
6.4.Navngivelse – Ikke-kommerciel (by-nc).
Denne licens tillader, at andre bearbejder, herunder ændrer og tilpasser, dit værk med et ikke-kommercielt sigte. De nye værker skal kreditere dig og have et ikke-kommercielt sigte, men behøver ikke at blive licenseret under tilsvarende vilkår.
6.5. Navngivelse – Ingen bearbejdelser (by-nd).
Denne licens tillader spredning af værket til offentligheden, kommerciel såvel som ikke-kommerciel, så længe værket distribueres uændret og i sin helhed med kreditering til dig.
6.6. Navngivelse – Del på samme vilkår (ShareAlike) (by-sa).
Denne licens tillader, at andre bearbejder, herunder ændrer og tilpasser, dit værk, herunder også med kommercielt sigte, så længe de krediterer dig og licenserer det nye værk under tilsvarende vilkår. Denne licens sammenlignes ofte med Open Source Software licenser. Ethvert nyt værk, der bygger på dit, bærer samme licens, hvorfor enhver bearbejdelse også vil tillade kommerciel brug.
6.7. Navngivelse (by).
Denne licens tillader andre at distribuere dit værk og bearbejde, herunder ændre (”remixe”) og tilpasse, selv kommercielt, så længe de krediterer dig for det originale værk. Denne licens er den mindst restriktive af de licenser, der udbydes med hensyn til hvordan andre kan benytte dine værker under Navngivelse.